Winter Is Coming

Jeg har i år valgt at være lidt tidligere ude med hensyn til vinter-indkøbene. Sidste år må jeg nok blankt erkende, at jeg ikke nåede at være forberedt, da vinterens grimme ansigt pludselig var over hele Danmark. Det kommer ikke til at ske i år, for jeg er allerede igang med at finde alt det gode.

Jeg har endnu ikke rigtig købt så meget, udover et par super lækre vinterstøvler, som jeg købte for to uger siden, da jeg var i London med en veninde.

Selvom jeg er ved at forberede mig til vinteren med lækkert tøj, så håber jeg så sandelig at den bliver væk så længe som overhovedet muligt. Lige så snart den dumme vinter kommer, så er der jo tusind ting som man skal huske på. Det værste ved det hele er nok, at min mor og far har fået den ide i hovedet, at de ikke længere kan stå for snerydning af veje længere. Derfor er det mig der skal hjem og hjælpe dem med at rydde sne i indkørsel, fortove og på vejen.. Det skal nok blive herligt. Sidste år var det satme ikke ret sjovt at rydde sne. Måske kan jeg overtale min nevø til at komme og hjælpe mig. Så kan vi lave en stor snemand af sneen, og det vil han nok elske. Win-win.