Sådan sparer du penge som studerende

Når du er studerende, vil du hurtigt opdage, at det kan være småt med pengene. Og måske skal du for første gang i dit liv selv passe din økonomi og få din dagligdag til at gå op. Men der er faktisk mange små fifs og tricks, som kan hjælpe dig på vej. Med dem kan du spare penge og stadig få råd til at more dig. Hvis du ryger, kunne du stoppe med det og begynde at dampe på en e-cigaret i stedet. På den måde sparer du hurtigt mange penge og gør samtidig noget godt for dit helbred.

Gå i genbrugsforretninger

Det er klart, at du skal have tøj at gå i. Og du vil sikkert også gerne have en varieret og lækker garderobe, så du både har tøj til dagligdag og til fest. Men meget tøj er dyrt, og hvis du har en forkærlighed for eksklusive mærker, vil du hurtigt opdage, at pengene ikke rækker så langt. Men har du tænkt over, at der findes et hav af genbrugsforretninger, hvor du kan finde brugt tøj af god kvalitet til meget få penge?

Det er ikke kun tøj, du kan finde til en billigere pris. Der er også antikvariske boghandlere, hvor du kan være heldig at opstøve dine studiebøger til en pris, der er giver lidt økonomisk overskud. Ofte er bøgerne i meget fin stand, og du vil sagtens kunne anvende dem til dit studie. Der findes også hjemmesider, hvor folk sælger deres brugte bøger til meget overkommelige priser. På den måde kan du hurtigt spare penge.

I det hele taget skal du være bevidst om, at du som studerende kan få rabatter en del steder. Både hos frisører, i biografer og naturligvis på transport. Benyt dig af disse tilbud, så får du råd til mere i hverdagen. Dertil skal du huske på, at der også findes en lang række apps til din telefon, hvor du kan få gode råd, når du ønsker at spare på pengene i hverdagen.

Lav smart mad

Udover husleje og andre faste udgifter vil du snart opdage, at madindkøb gør et stort indhug i dit månedlige beløb. Det er faktisk ret dyrt at bo alene, og hvis du ikke tænker dig om, ender det bare med, at du kommer til at smide alt for mange fødevarer ud. På den måde kommer denne post til at fylde alt for meget i din daglige økonomi. Men hvordan laver du smart mad?

For det første skal du købe smart ind. Lad være med at handle i de dyre dagligvarebutikker. Gå i Netto, hvor du kan få snart sagt alt, hjertet begærer. Og køb stort ind én eller to gange om ugen. Så undgår du nemlig at skulle ned at handle hver dag, hvor risikoen for impulskøb er meget større. Og i længden alt for dyrt.

Lav store portioner mad, når du laver aftensmad. Så kan du pakke resterne ned i fryseposer og tage en pose op om morgenen. Så er den klar til dig, når du kommer hjem, og du sparer ikke blot tid, men også penge. Det er rart i en travl hverdag, hvor du skal bruge det meste af din tid på at pleje dine venner og dit studie.

Undgå hurtige lån og dyr gæld

Det kan være fristende at optage hurtige lån, når pengene er små. Men du bør afholde dig fra at begynde på at supplere din SU med SMS-lån eller lignende. Hvis du ikke kan klare dig for din SU, er det langt bedre at optage et SU-lån. Her er renten lav, og du skal først begynde tilbagebetalingen, når du er færdig med dit studie.

Du kan også benytte dig af muligheden for at tale med din bank. Her kan du låne penge, hvis du havner i en situation, hvor du har brug for hjælp til eksempelvis et indskud til en lejlighed eller et større beløb til udgifter som computer og andet. Du kan også oprette en kassekredit, der kan fungere som en buffer, når du i perioder har behov for flere penge.

Du har naturligvis også mulighed for at tage dig et fritidsjob. Det kan gavne din økonomi, men du skal være opmærksom på, at jobbet ikke kolliderer med dit studie. Der er nemlig en risiko for, at dit arbejde kan komme til at tage så meget af din tid, at du ikke længere kan passe din uddannelse på en forsvarlig måde. Og du skal hele tiden huske på, at den er din primære beskæftigelse som studerende – det er den, der i fremtiden skal være med til at forsørge dig.